– Forebyggelse af ulykker inden for bygge og anlæg

  Forebyg.nu

 Hovsa Bladet

Gode eksempler 

Uddannelse og instruktion:

  

Uddannelse i sikkerhed

En del virksomheder har rigtig gode erfaringer med at uddanne ledere og medarbejdere om sikkerhed. De ansatte får større viden om sikkerhed og bliver mere ansvarlige.

Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg har udviklet et særligt arbejdsmiljøkursus på to dage for bygge- og anlægsarbejdere.


Kurset kan med fordel benyttes af virksomheder, der ønsker at give ansatte en grundlæggende viden eller en genopfriskning om byggepladsens arbejdsmiljø. Der lægges vægt på at motivere deltagerne til at medvirke aktivt i forebyggelsen af egen og andres sikkerhed og sundhed på en byggeplads.

Aktiv involvering af deltagerne
Kurset gennemføres af Tekniske Skoler/AMU-Centre, hvor underviserne har gennemgået en særlig pædagogisk træning, der sætter dem i stand til at gennemføre et intensivt undervisningsforløb med vægt på aktiv involvering af deltagerne.

 

Kurset afholdes ved byggepladsen eller på et AMU-center

Kurset kan gennemføres på tekniske skoler/AMU-centrene eller i andre passende lokaler, f.eks. i nærheden af eller på virksomhedens byggepladser rundt omkring i landet.

AMU-kurset er gratis, og der kan søges om løntabs- og kørselsgodtgørelse.