100 % ONLINE
Vi kan nu levere den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse som ren onlineuddannelse uden fysisk fremmøde.
Du kan gennemføre uddannelsen, når du har tid og lyst uden at være afhængig af en underviser er der samtidig. Du har 7 uger til at gennemføre uddannelsen. Det betyder ikke at du skal starte med det samme, men de 7 uger tæller fra den mandag, som du vælger som startdato.
Uddannelsen kan gennemføres uanset, hvor du befinder dig.
Vi giver dig frihed til at gennemføre kurset, når det passer dig.
Du har mulighed for at skræddersy forløbet, så det passer bedst til dig.
Selv efter gennemførelen vil kursusmaterialet være tilgængeligt på din profil.
Læs mere om arbejdsmiljøuddannelsen her:
Lovpligtig uddannelse
Arbejdsmiljøuddannelsen er en lovpligtig obligatorisk uddannelse for arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere, som er en de laf arbejdsmiljøorganisationen i deres virksomhed.
Uddannelsen kan også gennemføres af personer, der generelt ønsker bredere viden indenfor arbejdsmiljø.
Uddannelsen klæder deltagerne på med viden om arbejdsmiljø og metoder til at håndtere arbejdet med sikkerhed og sundhed i virksomheden.
Yderligere giver uddannelsen et overblik over hvilke rettigheder, pligter og ansvar, som arbejdsgivere, arbejdsledere, ansatte og arbejdsmiljørepræsentanter har for arbejdsmiljøet.
Det praktiske
Når du tilmelder dig arbejdsmiljøuddannelsen online vælger du hvilken uge (mandag), som du ønsker at starte på din uddannelse. herfra har du 7 uger til at gennemføre både de obligatoriske og frivillige lektioner og aflevere den obligatoriske opgave (der kan IKKE dispenseres fra de 7 uger, som er fastsat i bekendtgørelsen).
I starten af forløbet udarbejder kursisten selv deres ønskede uddannelsesplan og indsender til underviseren. De obligatoriske lektioner kan ikke fravælges, men lektioner indenfor kursistens interesseområde kan tilvælges.
Undervejs i uddannelsen vil du have mulighed for at kommunikere med de øvrige kursister på holdet, ligesom der vil kunne stilles spørgsmål til underviseren.
Uddannelsesforløbet afsluttes med, at din hjemmeopgave uploades og vurderes af underviseren, hvorefter du vil modtage dit kursusbevis.